Om at frygte det bedste i sit liv

Om knapt fire måneder er jeg ikke længere i Danmark. Jeg tager til Schweiz, og kommer til at tale tysk i et helt år.

Da vi, som så mange andre, skulle til at vælge fremtidsplaner i min klasse, tænkte jeg tit på at tage et år til udlandet. Komme ud og prøve noget nyt, noget spændende, noget lærerigt. Jeg kender mange, der har været ude at rejse i 10. klasse, og tanken lød tillokkende. Alle fortalte om, hvor fantastisk det er at komme ud og se noget helt andet, og at kunne skabe sig en ny tilværelse og få nye venner og familie for livet.

Så det måtte jeg da undersøge nærmere! Jeg gik ind på diverse hjemmesider om udveksling, søgte på nettet og på YouTube, for at finde ud af så meget som muligt. Min mor har været i Californien, USA dengang hun var afsted (De fleste jeg kender har faktisk været i USA), så det måtte være dér, jeg skulle hen. Desuden var min yndlingskusine taget afsted sidste sommer, og hun beretter også vidt og bredt om, hvordan det amerikanske liv kan udbredes i dagens verden.

Men en anden veninde, der har været i Argentina, fik mig til at tænke over, om det virkelig var USA jeg ville til, og det endte med, at det var det ikke. Rejsemålet skulle være tættere på, i Europa. Og Schweiz endte med at blive mit fortrukne land. Da jeg fik at vide, at der var plads til mig i Schweiz, blev jeg meget glad, og begyndte at følge bedre med i tysk for at forberede mig.

Mens tanken var ved at falde på plads, begyndte der at komme en anden følelse også. Frygten. For hvad hvis jeg ikke passede ind hos en schweizisk familie? Hvad hvis jeg er for langsom til at lære tysk? Eller hvis jeg ikke får nogle venner overhovedet? Jeg gik og frygtede mange forskellige scenarier, og det ene var værre end det andet. Tænk, hvis jeg kommer til at tage mine dårlige vaner med mig, eller hvis dem jeg møder, ikke vil bryde sig om mig.

Sådanne tanker gik jeg – og går stadig – med i lang tid, men denne mærkelige frygt fik mig ikke til, at ville give op. Mærkeligt nok fik den mig til at blive endnu mere stædig i min beslutning om at prøve noget, der ville vælte så grundigt rundt på mit fremtidige hverdagsliv.

Jeg synes, at alle bør prøve at gøre noget, der udfordrer dem i deres liv. Alle bør prøve at flytte deres grænser, for selv om, at det kan virke helt utroligt skræmmende, ikke at have en konkret plan over hvad jeg skal, så synes – og tror – jeg også, at dette er noget af det bedste, der kommer til at ske for mig. Jeg kan i hvert fald mærke, at et ”pause-år” før gymnasiet er noget, jeg, ligesom mange andre, har brug for.

Så i stedet for at være bange for ting man ikke kender hverken starten eller slutningen på, så vær frisk på at sætte nye mål og udfordre dig – i den hverdag du har nu, og i den hverdag du får fremover.